Seneste nyheder


Projektet omfatter helhedsrenovering af de eksisterende ca. 3.000 m2 bygninger og udvidelse med ca. 1.000 m2.  Skolen har i dag ca. 80 elever og ca. 130 ansatte og skal i fremtiden fungere som specialskole med tilhørende fritidsordning for elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Skolens eksisterende bygningsfløje bevares og bindes sammen af en ny tilbygning i den gamle skolegård. I midten skabes en oval gårdhave/sansehave, der ligeledes skal benyttes i skolens læringsprogram.


Den ikoniske K.B. Hal, der i 2011 blev totalskadet efter en brand, skal genopføres. Bygherre Kjøbenhavns Boldklub (KB) fik i 2016 grønt lys fra Frederiksberg Kommune til at opføre en ny og moderne hal.

Det er arkitektfirmaet Christensen & Co., der har tegnet den nye K.B. Hal. Det bliver en moderne og markant bygning inspireret af den oprindelige K.B. Hal, der i sin tid blev tegnet af arkitekt Hans Hansen og indviet af Kong Christian X i 1938.

 

Den 13. juni 2017 var EEK med til at flytte Graverboligen tilbage til sin oprindelige placering på Assistens Kirkegård. Bygningen blev flyttet i 2010 pga. Metrobyggeriet - se Metroselskabets video fra tilbageflytningen her. Se evt. også Metroselskabets video om Graverboligens flytning i 2010 her. 

 

Københavns Kommune har siden 1902 præmieret smukke bygninger og bymiljøer i København. Fredag den 28. april 2017 modtog Danielsen Architecture præmiering for Turbinehuset i Adelgade ved en diplomoverrækkelse på Københavns Rådhus.

EEK opførte Turbinehuset i Adelgade i totalentreprise i perioden 2014-2016.

 

Den 25. januar 2017 var der officiel indvielse af det nye Experimentarium på Tuborg Havnevej 7 i Hellerup. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik indviede Danmarks science center. Den 26. januar kl. 9.30 blev der åbnet for offentligheden.

EEK har udført indvendige kompletteringsarbejder og overflader herunder gulve, trapper, beklædninger, lofter og inventar.

 

EEK kan nu påbegynde nedrivning og byggepladsindretning i forbindelse med et moderniseringsprojektet for Bank Mikkelsens Vej i Gentofte. Området huser sociale institutioner til børn og unge, samt bo- og dagtilbud til voksne.

Dette er første etape af flere. Projektet omfatter nedrivning af ca. 60% af den nuværende bebyggelse og opførelse af 120 almene plejeboliger, en administrationsbygning samt tilknyttede udearealer.

 

På Herlev Hospital var der i fredags den 9. december rejsegilde på den nye sterilcentral. Her er EEK i gang med at opføre råhusentreprisen. Der var taler af både byggeleder Martin Gredsted fra H+ Arkitekter, hospitalsdirektør Michael Jensen, byggechef på Herlev Hospital Connie Barfoed og adm. dir. i Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S Leo V. Jørgensen.

Der blev takket gensidigt for godt samarbejde mellem byggeriets parter.

 

Plejehjemmet Holmegårdsparken i Ordrup er præmieret som Årets Byggeri 2016 i kategorien Bolig - en hæderspris, der er indstiftet af byggemagasinet BYGGERI. Det er BYGGERIs læsere samt en dommerkomite med repræsentanter for byggebranchens førende aktører, der kårer årets byggeri.

Det er EEK, der sammen med Rubow Arkitekter A/S og Orbicon A/S har opført det nye Holmegårdsparken i 4 etaper fra februar 2012 til august 2015. 120 nye plejeboliger med tilhørende servicearealer og fælleshus danner nu nye og moderne rammer for både beboere og ansatte.

 

Fredag den 18. november 2016 kl. 11.00 blev første spadestik taget af Morten Slotved, Borgmester i Hørsholm Kommune og Tom Mortang, Mortang Advokater til det kommende byggeri - Hirschholm Park, som EEK skal opføre.

Hovedentreprisen omfatter en beboelsesejendom med 6 eksklusive lejligheder beliggende på Barakstien 4 i Hørsholm. Gravemaskinerne starter på mandag, og byggeriet forventes afsluttet i september 2017. 

 

Den 1. november 2016 købte Initus Ejendomme A/S (et selskab i EK gruppen) grunden Mørdrupvej 15-19, hvor Helsingør Kommunes Teknisk Forvaltning tidligere har været beliggende. Planen er at nedrive den eksisterende bebyggelse på grunden med undtagelse af en enkelt bygning - Radissen - som skal omdannes til 3 boliger.

Allerede nu påbegyndes en ny lokalplan for grunden, som forventes afsluttet i samarbejde med kommunen i eftersommeren 2017.

 

TV Lorry har i et par udsendelser fulgt renoveringen af PH's villa på Brogårdsvej i Gentofte. Det er Realdania By og Byg, der har opkøbt villaen og har finansieret renoveringen for at bevare de arkitektoniske værdier, som huset repræsenterer.

EEK's Mesterafdeling har udført murer- og funderingsentreprisen, og du kan se flere af EEK's håndværkere i videoen bl.a. murer Adam Trautner Nielsen.

 

EEK har udført betonrenovering og totalistandsættelse af musiktribunen i Enghaveparken. Tribunen er én af Arne Jacobsens første værker og er opført i 1929.

Pavillon nord og syd er ligeledes tegnet af Arne Jacobsen. I pavillon nord har vi indrettet rengøringsrum og tag og facade er tilbageført. I pavillon syd har vi indrettet toiletter og depotrum. Indgangspartierne i Enghaveparken er ligeledes istandsat.

 

Den 20. juni 2016 blev første spadestik taget på opførelse af Julemærkehjemmet Liljeborg, Roskilde.

Det er EEK, der skal renovere og nyistandsætte den tidligere husholdningsskole Haraldsborg i Roskilde. Derudover skal der opføres en ny rund bygning, der skal indeholde kontor for administration og udvikling, et mindre elevkøkken med spisestue, aktivitetsrum, fællesstue, multisal og træningssale.


Torsdag den 12. maj 2016 var alle EEK's lærlinge på tur til bl.a. Metrobyggeriet i Nørrebroparken og derefter til vores byggesag på Experimentariet, hvor entreprisechef Michael Lynge-Svendsen viste rundt og gav frokost.

En læreplads hos EK A/S er lig med et højt fagligt niveau, hvor fælles ekskursioner og fællesmøder er med til at sikre målsætningen under læretiden. Derudover følger vores lærlingeudvalg (HR-medarbejder og byggeledere) vore lærlinge tæt. Der føres logbøger, og alle lærlinge tilknyttes mentorer.







Dagen starter med morgenbrød og input fra bl.a. arbejdsmiljø- og kvalitets-
koordinator Signa Kyllebæk Petersen
Ankomst metrobyggeriet Nørrebroparken
På vej ned i tunnelen Ankomst til Experimentariet
Entreprisechef Michael Lynge-Svendsen viser rundt på Experimentariet


Læs flere nyheder



EEK er påbegyndt ombygningen af SU-styrelsens gamle hovedsæde på Danasvej 30, der nu skal omdannes til 77 studieboliger.

I bygningen på Forchhammersvej 19 skal der indrettes 8 seniorboliger og café samt fælleslokaler i stueetagen. I forbindelse med seniorboligerne prioriteres det at skabe dagslys fra mere end en side i opholdsrummene og at indrette lejlighederne, så de tilgodeser borgere med specielle krav til tilgængelighed. Seniorboligernes størrelse er på ca. 180 m2 pr. bolig. 

EEK har netop vundet udbuddet omkring opførelsen af det nye julemærkehjem i Roskilde.

Det er den tidligere husholdningsskole Haraldsborg i Roskilde, der skal renoveres og nyistandsættes. Derudover skal der opføres en  ny rund bygning, der skal indeholde kontor for administration og udvikling, et mindre elevkøkken med spisestue, aktivitetsrum, fællesstue, multisal og træningssale. På 1. sal indrettes der overnatningsfaciliteter for 40 børn samt handicapværelse. Børnene sover 2 på hvert værelse, og der indgår en gruppestue for hvert 5. værelse.

EEK har fået kontrakt på opførelse af nyt Scandic Hotel i Skelbækgade. Hotellet bliver nabo til uddannelsescenter SOPU (erhvervsuddannelserne indenfor Sundhed, Omsorg og Pædagogik), som EEK netop har afleveret.

EEK er allerede gået i gang med jordentreprisen, men har nu fået kontrakt på selve hotelbyggeriet. I lighed med uddannelsescenter SOPU er Halmtorvet 29 A/S bygherre og Tetris A/S projektudvikler. EEK skal opføre hotellet i totalentreprise i samarbejde med Danielsen Architecture A/S, Alectia A/S og Schønherr.

 
Falko Arkitekter har netop modtaget Arkitektforeningen Københavns pris "Store Arne" 2016 (opkaldt efter arkitekt Arne Jacobsen) for multihallen på Falkonergårdens Gymnasium. Prisen gives for udførte værker, der har løftet arkitekturen i Storkøbenhavn.


Det er EEK A/S, der har udført multihallen i hovedentreprise. Multihallen har tidligere modtaget hæder fra Frederiksberg Kommune, der præmierer "Gode og Smukke Bygninger på Frederiksberg".