EEK’s Mesterafdeling er i gang med at udskifte den eksisterende gulvkonstruktion i Designmuseum Danmarks museumsbygning.

 

Designmuseum Danmark har valgt at lukke ned og starte en stor renovering og ombygning, der skal fremtidssikre museets historiske bygningsramme. Ejendommen er oprindeligt opført i 1750’erne og er fredet.

Ca. 3.000 kvadratmeter gulve renoveres. Grundet et ringe fungerende gulvvarmeanlæg har marmorfliser løsnet sig og revner. Fliser skal derfor optages med henblik på genanvendelse, der skal etableres nyt gulvvarmeanlæg, og marmorfliser skal genudlægges.

Ud over gulvene restaureres palæbygningernes historiske 1700-tals frontoner samt sandstensudsmykninger på bygningens ydre og facader. Designmuseum Danmark forventer at kunne genåbne museet for publikum primo 2022.

Hør museumsdirektør Anne-Louise Sommer fortælle om museets gennemgribende renovering her.