EEK er stolt over at have udført to af de tre byggerier, der netop har modtaget ”Frederiksberg Kommunes præmiering for Gode og Smukke Bygninger.”

Ved en reception onsdag den 2. oktober på Frederiksberg Rådhus overrakte borgmester Simon Aggesen bronzeplakette og diplomer og udtrykte anerkendelse i forbindelse med ombygning af den tidligere SU-styrelse på Danasvej/Forchhammervej til nye studie- og ældreboliger. EEK udførte ombygningen i hovedentreprise i 2016-2017 for MP Pension i samarbejde med Arkitema Architects K/S og Alectia A/S.

K.B. Hallen modtog samme hæder, og EEK opførte den nye hal i hovedentreprise fra 2017-2019 for Kjøbenhavns Boldklub i samarbejde med Christensen & Co. Arkitekter A/S og Rambøll A/S. K.B. Hallen har også modtaget anden hæder, idet den netop har modtaget Den Europæiske Stålpris 2019, som overrækkes i Bruxelles den 14. oktober 2019.

 

Læs mere om ombygningen af SU-Styrelsen her

Læs mere om K.B. Hallen her

Læs flere nyheder